Om os

Genbrugssten ApS er en del af Cirkulær Nord Fonden, som ejer 100% af virksomheden. Cirkulær Nord Fonden er en nonprofitorganisation med en mission om at fremme bæredygtige jobmuligheder og investere overskuddet i nye og spændende bæredygtige projekter. Som en nonprofitorganisation er Cirkulær Nord Fonden ikke drevet af profit, men af en vilje til at skabe en positiv forandring i samfundet.

Genbrugssten ApS er en del af Cirkulær Nord Fonden, som ejer 100% af virksomheden. Cirkulær Nord Fonden er en nonprofitorganisation med en mission om at fremme bæredygtige jobmuligheder og investere overskuddet i nye og spændende bæredygtige projekter. Som en nonprofitorganisation er Cirkulær Nord Fonden ikke drevet af profit, men af en vilje til at skabe en positiv forandring i samfundet.

Som en virksomhed, der specialiserer sig i genanvendelse af byggematerialer, er Genbrugssten ApS i overensstemmelse med Cirkulær Nord Fondens mission om at fremme en mere bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi. Ved at ejer Genbrugssten ApS kan Cirkulær Nord Fonden også bidrage til at øge virksomhedens positive indvirkning på samfundet og skabe nye jobmuligheder i den cirkulære økonomi.

Sunset Boulevard har store planer med genbrugssten i 2024

Opslået d. 16/01-24

I 2023 opførte Sunset Boulevard to nye byggerier i Korsør og Nørresundby med facader af genbrugssten. Derudover valgte de også at renovere restauranten i Fredericia med murstensskaller, og i 2024 tilføjes nu nye projekter med mursten fra Genbrugssten.

Hvis du har spist på Sunset Boulevard, har du sikkert bemærket, at de har udfaset legetøjet fra børnemenuen. Indretningen er krydret med hjemmedyrkede krydderurter, og så planter de mikroskove i byerne. De er frontløber på mange bæredygtige tiltag, og her er bygningernes facader bestemt ingen undtagelse.

”Vi gør flere tiltag for at reducere vores CO2-aftryk, og derfor har vi bevidst valgt at bygge med genbrugssten, da det går i tråd med vores bæredygtige tankegang. Genbrugssten er ikke en billigere løsning frem for at køre med en standardsten, men vi tror på, at det er vigtigt, at vi tager ansvar for vores aftryk i verdenen. Derfor vil vi gerne være med til at gøre en forskel, når det er muligt,” siger Søren Helledig Andersen, der er Facility Chef hos Sunset Boulevard.

Genbrugssten kontra nye, massive mursten sparer i gennemsnit ca. 370 g. CO2 pr. sten. Læs mere her. Ved at vælge at rense og genbruge mursten fra andre bygninger, bliver stenene holdt i kredsløb, og det sparer på jordens ressourcer frem for at producere nye sten.

Genbrugssten tilfører sjæl og varme

I 2023 valgte Sunset Boulevard at gå med genbrugssten til to nye restauranter og til et renoveringsprojekt med murstensskaller. Foruden omtanken for at mindske ressourceforbruget, var det også afgørende, at stenene tilførte det rigtige udtryk, så gæsterne kan genkende restauranterne på baggrund af bygningens ydre.

”Da vi skulle i gang med at bygge de nye restauranter, var det afgørende, at vi bevarede udtrykket i Sunset Boulevards bygninger. Det skal gerne være sådan, at folk hurtigt kan genkende vores restauranter, og derfor gik vi efter at vælge en farve, der matchede vores andre restauranter,” siger Søren Helledig Andersen.

De nye restauranter er bygget med gule, maskinrensede, patinerede mursten. Resultatet har givet den rette effekt.

”Vi har opnået mere liv i bygningens facade med genbrugssten, da der er et særligt farvespil, der ikke på samme måde er muligt at opnå med nye sten. Ved at vælge at bygge med genbrugssten har vi fået mere varme og sjæl i bygningen, som passer godt med den hyggelige stemning, vi gerne vil skabe, når man spiser hos os,” fortæller Søren Helledig Andersen.

Bygger videre på de gode erfaringer

De erfaringer Sunset Boulevard har opnået med de første projekter med Genbrugssten, vil de tage med videre til de nye projekter i 2024. Planen er at bygge nye restauranter ved bl.a. Fleggaard i Harrislee, og der er yderligere 4-5 andre projekter på tegnebrættet.

”Vi har dannet vores egne erfaringer med at bygge med genbrugssten i 2023. Vi ved, at håndværkeren skal mure med de sten, de tager fra pallen. Fugerne mellem stenene varierer, hvilket gør, at det ser rustikt ud. Vi opnår på den måde et patineret udtryk, som passer fint ind med den stil, vi gerne vil opnå. Det skal se godt ud, og den generelle tilbagemelding er da også, at vores restauranter er flotte, og det er hyggeligt at være her. Det hele hænger godt sammen. Så vi viderebringer stilen i 2024,” slutter Søren Helledig Andersen.

Fakta om Sunset Boulevard og Genbrugssten

  • To nye restauranter i Korsør og Nørresundby i 2023 med gule, maskinrensede, patinerede mursten.
  • Renoveringsprojekt i Fredericia med murstensskaller fra Genbrugssten.
  • 4-5 nye projekter i 2024 skal bygges med genbrugssten.
  • Ved at vælge en genbrugssten i stedet for en ny mursten, kan man reducere CO₂- udledningen pr. sten med op til 90%. Hvis man bygger et standardparcelhus med 16.000 mursten, kan man dermed spare omkring 6,4 ton CO₂. Dette svarer til at køre fra Nordjylland til Rom tur/retur 12 gange i en nyere VW Golf.

Ny salgsbrochure 2024

Opslået d. 14/12-23

Igennem 2022 & 2023 har vi haft fornøjelsen af at levere Genbrugssten til mange forskellige typer byggerier.
Vi har samlet et bredt udvalg af disse i vores nye brochure. Håber I tager godt imod den, og bliver inspireret til anvendelse af Genbrugssten i 2024

Byggebranchen har ambitioner om at øge mængden af cirkulære byggeprojekter betragteligt, derfor øger Genbrugssten vores produktion med minimum 20% i 2024
Vores mission og mål er fortsat Mennesker, Miljø og Mening, og nærmere betydning er ligeledes beskrevet i brochuren samt hvilke salgsydelser vi kan tilbyde.

Download vores brochure her, eller henvend dig for at få tilsendt den trykte udgave

Ny direktør i Genbrugssten ApS

Opslået d. 1/10-23

Pr. 1 oktober har Genbrugssten fået ny direktør, Mikkel Kastrup har søgt nye udfordringer og har givet ”murstens depechen” videre til Steen Madsen, som tiltræder som direktør for Genbrugssten ApS, MV Farlig Affald A/S og Cirkulær Nord Fonden den 1. oktober. 

Steen har tidligere været direktør for Genbrugssten og gennem en længere årrække arbejdet i de 3 bestyrelser, så vi forventer Steens erfaringer kan ”genbruges” og sikre stabilitet og forsat udvikling af vores virksomheder. 

Steen er én af initiativtageren til etablering af Cirkulær Nord Fonden og Genbrugssten ApS og har et kæmpe hjerte for cirkulær økonomi og bæredygtighed. 

“Jeg ser frem til samarbejdet med vores mange kunder og samarbejdspartner, sammen skal vi udvikle endnu mere cirkulær økonomi.” Udtaler Steen Madsen 

Vi takker Mikkel for hans store engagement og han ønskes god rejse fremover. 

om os - Genbrugssten - overdragelse - Om os
om os - Genbrugssten - kantine - Om os

Fandt du, hvad du søgte?


Dit input hjælper os med at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse. Alle besvarelser er anonyme.